Afdelingsmøde 2019

                                          Afdelingsbestyrelsens beretning

afdelingsmødet torsdag den 2. maj 2019

 

I afdelingsbestyrelsens beretning vil vi fortælle lidt om det som er sket i året som gik, og lidt om hvad vi har som mål fremover.

Bestyrelsen har været samlet til bestyrelsesmøde 5 gange siden sidste afdelingsmøde, hvor vi har behandlet de relevante opgaver der har været.

Ny medlem af afdelingsbestyrelsen i Birkeparken.

Da Dorte er flyttet til Ryttervænger pr. 1.maj, Har vi i afdelingsbestyrelsen indsat 1. suppleant Lis Christensen i bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 15. april. Lis vil følge retningslinjerne for valg, at følge den som bestyrelsesposten overtages fra, så Lis er på valg i år, ikke som nyvalgt, men som genopstillende.

Vi havde en god lejlighed på mødet at sige tak for et godt arbejde i afdelingsbestyrelsen til Dorte, og håbe hun er lige så villig til at lave et stykke arbejde i sin nye afdeling.

Samtidig vil vi byde Lis velkommen i afdelingsbestyrelsen, Lis har lidt kendskab til arbejdsgangen, da hun som 1. suppleant har deltaget i møder i årets løb.

Her i Birkeparken kommer vi i regnskabsåret ud med et overskud på 16.080 kr. det må siges, er et nogenlunde resultat i forhold til forventet med de rentesatser vi har på pengemarkedet, men det kommer Karen ind på senere i aften.

Vi har her først på året fået skifter opvaskemaskine i fælleshuset, det var hårdt tiltrængt da maskinen ikke tørrede glas og tallerkner godt nok, hvilket betyder at når det blev sat ind i skabet kom kalkpletter på glassene.

Vi har nu fået installeret en Miele friskvands industriopvasker, som har indbygget blødvandsfilter, salt påfyldning så maskinen stopper automatisk når der mangler blødgøring og salt, samtidig opfylder maskinen levningsmiddelkontrollens krav om slutskyl på 80 gr. Der er komfortdørlås som sikrer at døren er lukket og ikke kan åbnes 1½ min. efter start af vask, og lukker automatisk 10 cm. op,  igen når vasken er færdig. Dette en sikring for at børn ikke kan komme til skade ved at åbne en igangværende vask. 

Vi har nu fået ekstra kurve specielt beregnet til glas, men da vore glas har hulning i foden vil der stå vand der, som lige skal tørres væk før glassene flyttes.

Vi har en ide om at udskifte glassene med plan fod, men det koster jo også at udskifte alle glas.

Det kunne være en god ting at høre hvad i mener, kan vi leve med at tørre lidt af, eller skal alle glas udskiftes.

En sådan maskine er til et beløb på godt 34.000 kr., penge som er opsparet i årenes løb, så det kommer ikke til at berøre huslejen.

Hvad er der sket siden sidste afdelingsmøde.

Der er i året der er gået sket en del her i Birkeparken, som omtalt sidste år, har der været problemer med vor robotklipper, den er nu skiftet ud med en større som fungerer godt.

Det har ikke i sommeren 2018 været meget klipning af græs på grund af tørken, det har betydet en besparelse på de store plæner, men det har også betydet at så har Kjeld haft tid til andet, og det blev en ring af sten omkring alle lygtepæle, det ser godt ud, og så sparer det på manuelle timer med en græsrydder omkring lygtepælene.

Den plan vi for et par år siden havde med at reducere de små græsstrimler ved gangstierne er ved at være fuldført, i år forventer vi at stykkerne er ved at være færdige, og kan behandles først på året, og så holde resten af sommeren.

Det betyder en lettelse og en besparelse i arbejdsgangen, samtidig kan de beboere som, før var træt af en stor græsklipper som larmer ud for deres bolig nyde en sommerdag i fred og ro.

Der er også sket ændringer i hegn, nogle steder er et hegn fjernet, andre steder planter lidt hæk for at få en bedre helhed.

Vi har i en del år haft kæmpe sten ved parkeringsarealet foran fælleshuset, dette for at stoppe for at der bliver kørt ind og vende på plænen, med dybe spor som resultat af kørslen.  De store sten bliver erstattet af en træramme ca. 10 cm over jorden, som ved den midterste store parkeringsplads.

Containere til fælleshuset

Der er her først i året skiftet containere ud ved fælleshuset, hvor vi har fået en større container kun til flasker og en ekstra kun til papir og pap.

Vi har nu fået lås på alle containere ved fælleshuset, og det er der en grund til, det er ret irriterende at der er beboere som bruger fælleshusets containere til at smide deres affald i, det er f. eks. at fylde en container op med pap fra møbelkøb, tørrestativ i container til husholdningsaffald fra fælleshuset og meget andet.

Da renovationen ikke tager ting som er fejlanbragt, så skal bestyrelsen sortere andres efterladenskaber væk, det bliver man sku træt af i del lange løb.

Så skulle vi da tro nu var alting i orden, men så får vi at vide at papcontaineren ikke kan tømmers, da låget er presset op, og der er smidt hundeposer i containeren sammen med pap.   

Det virker lidt hjernedød, at bruge fælleshusets papcontainer til hundeposer, tà dem da for pokker med hjem i egen affaldsspand.

Da den gamle container endnu ikke er fjernet af Arwos, bliver den stadig fyldt op med alt muligt, her den 4. april var der igen en masse affald i som ikke hører hjemme under husholdningsaffald fra Fælleshuset.

                      

Nu har vi ikke i bestyrelsen så meget fantasi til at forestille os hvordan, en kaffemaskine, en el. varmvandskedel, 3 køkkenknive, en dåse ovn-og grillrens , gearstang, vandslange til en Audi, ca. 100 øldåser fra Tyskland hører til i fælleshusets Container til køkkenaffald.  Men der er nok personer her i Birkeparken som har lidt større fantasi end os.

Forbedringer i området

Vi har i afdelingsbestyrelsen igen i året som er gået, arbejdet med forbedringer i området, forbedringer og ændringer som i det lange løb, gerne skulle give en besparelse i driften. 

Det fortsætter fremover, og vi vil her gerne komme ind på det som kommet til at ske i den nærmeste tid.

 

LED Lamper i området.

Vi har i afd. bestyrelsen arbejdet med et forslag til afdelingsmødet, om udskiftning af de lamper vi har i området, det vil sige at toppen ændres til LED belysning, da vi har haft et par nedbrud på grund af at vand trænger ned i lygtehuset.

En udskiftning vil for vore beboere betyde en mere sikker belysning, og en besparelse årlig ved at ændre til LED belysning.

 

Der er indhentet tilbud, som lyder på 290.000 kr.

Der er lavet en finansiering af beløbet, denne finansiering er godkendt af organisationsbestyrelsen

Opgaven laves som et vedligeholdelsesprojekt, og finansiering foregår ved en afskrivningsperiode på 10 år. Som, foregår sådan,

155.000 kr. fra henlæggelser

100.000 kr. fra trækningsret

35.000 kr. fra Dispositionsfonden

290.000 kr. i alt

Opgaven financiers uden huslejestigning

Der vil når de nye lamper kommer op, blive en besparelse på 18.664.86 kr. årlig.

Derfor skal opgaven ikke med som forslag, og opgaven udføres som forbedringsarbejde og sættes i gang så snart el installatøren har tid.

Nu kommer jeg med at 100.000 kommer fra trækningsret. Hvad er Trækningsret?

Trækningsretten er en støtteordning som landets boligorganisationer sparer op i Landsbyggefonden. Det er en pligtmæssig opsparing, som boligorganisationen kan søge om til at supplere med når der er større forbedrings-og oprettelsesarbejder.

På nogenlunde samme måde fungerer dispositionsfonden.

Andre tiltag

Fliser ved skraldespande ud for nr. 55 i afsnit 1. Det er arealet som bruges til skraldespande

Tilbuddet lyder på 12.977,50 kr. for afgravning, stabilgrus, sand, og SF kørefliser med kantsikring.

Fliser mellem skraldespandene og kørevej op til fælleshuset, pris 11.456,25 kr., beløbet dækker over afgravning, stabilgrus, sand og 30x30x5 cm. fliser, flytning af hegn, der vil til dette projekt komme et felt hegn, som ikke er ned i prisen.

Disse 2 arbejdsopgaver kommer ikke med som forslag, da arbejdet laves som vedligeholdelse

Administrationen har kikket på tallene, og beløbet kan tages fra opsparede midler til fliser, så det vil ikke påvirke huslejen.

Maling af Legeplads, arbejdet omfatter maling af legetårn, 2 stk. skraldespande, afvaskning af alger, afrensning af løs maling, rå træ grundes før maling, samt 2 gange Woodtex dækkende sort.

Beløb for maling af legeplads er. 22.975 kr.

Beløbet tages fra opsparede midler, så arbejdet kommer ikke til at påvirke huslejen.

Derfor skal der ikke fremsættes et forslag til afdelings mødet, men orienteres om arbejdet.

Legepladsen.

Ser vi på et af de ting vi har her i Birkeparken, med økonomiske briller, så er legepladsen en tung byrde at vedligeholde.

Legepladsen skal for at være lovlig, gennemgås årlig af en legepladsinspektør, og der er virkelig mange ændringer i reglerne for brug af legeplads hver år. Med det til følge, at hvert år skal bruges ca. 50.000 kr. til vedligeholdelse.

Vi har her i Birkeparken en fantastisk spændende legeplads, i forhold til andre steder, men det er dyrt at vedligeholde, derfor tager det med i beretningen, for at orientere beboerne om hvad det koster at afdelingen er så eftertragtet for børnefamilier.

 

Fremadrettede opgaver

Vi har i indledningen lovet at komme lidt ind på hvad der kunne være aktuelt fremover.

Et af de ting som trænger til en gennemgang er, vort låse i hoveddøre.

De låse der bruges i Birkeparken er et 5 stiftet lås, som ikke længere er sikker, der er ikke i Birkeparken systemlåse, det vil sige at, enhver kan hvis de har adgang til en nøgle, få lavet en kopi.

At det ikke er systemlås betyder at administrationen, hvis de får 3 nøgle retur ved fraflytning, ikke kan garantere at der er flere nøgler, når nye beboere flytter ind.

Det vi skal snakke om er, at overgå til systemlåse, så vi kan garantere nye beboere, at når de får udleveret nøgler til deres nye hjem, så findes der kun de nøgler som udleveres til dem, og samtidig kan vi garantere, at låsene som er isat her i Birkeparken, opfylder kravene både forsikringsmæssig og kravene til en sikker bolig.

Administrative ændringer i boligforeningen

De fleste ved nok at vor vicevært som servicerer boligerne er syg, hans sygdom har forværret sig, så han ikke kan klare arbejdet mere.

Der er nu som i tidligere har fået meddelelse om, lavet aftale med Sønderjysk Ejendomsservice om servicering af boligerne, så boligforeningen kan fungere.

Den person som kommer ud til vore beboere hedder Kurt, han vil køre i vor servicevogn og kan dokumentere at han er udsendt fra Rødekro Andelsboligforening.

Samtidig er der besluttet at vi her fra jan. 2019 går sammen med Løgumkloster og Rødding Andelsboligforening om fællers service telefon, så dit opkald når du skal have noget lavet er 7472 8840 på hverdage fra 08.00 – 10.00, og at beboerne uden for normal arbejdstid skal ringe til de håndværkere som er opgivet på meddelelsen omkring ændring af servicetelefon.

Afslutning

Her mod slutning vil jeg gerne opfordre så mange som muligt til at deltage i Boligforeningens generalforsamling onsdag den 22. maj kl. 18.00 på RØDE KRO.

 

Jeg vil afslutningsvis gerne takke bestyrelsen for et godt samarbejde i årets løb, det har været dejlig at arbejde sammen med jer, en tak skal også lyde til Familien Lorentzen for det store arbejdet med udlejning af fælleshuset, og det er meget at passe, når huset er udlejet så meget.

 

Samtidig vil jeg gerne takke vore ansatte, både i marken, vedligeholdelse af boligerne, og på det administrative plan for et godt samarbejde i årets løb, og for den måde de holder området, altid pæn og velholdt, det er noget vore gæster lægger mærke til og giver udtryk for.

 

En tak skal også lyde til kontoret, for altid smil og hjælpsomhed, det er altid en fornøjelse at komme på kontoret

Her efter beretningen vil Carl fortælle lidt om fælleshuset og hvad der sker på det område.

 

Dette var ordene fra formanden,

Jeg giver ordet til Dirigenten og håber på en livlig debat af beretningen.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

28.11 | 19:29
Referater 2019 har modtaget 1
31.05 | 09:53
Beboernes side har modtaget 15
03.05 | 11:38
Fælleshuset har modtaget 16
17.02 | 15:24
Referater har modtaget 1
Du kan lide denne side