Forside

Beboerinformation 2018

 Beboerinformation juni 2018

Brugen af Facebooksiden: Os der bor på Birkeparken

Dansk lov gælder også for det, du gør på internettet. Her bliver du hurtigt omfattet af persondataloven

Når du bor i Danmark er du omfattet af den danske lovgivning. Det gælder også, når du er på internettet, f.eks. når du offentliggør oplysninger, eller kommenterer oplysninger på de sociale netværk.

Straffeloven.

Hvis du krænker andre personer, skriver om andre, selv om det måske er ment fra din side som en spøg kan, du komme i konflikt med straffeloven.

Hvad du skriver om en anden person, skal du altid kunne dokumentere at du har ret til at skrive, ellers kan du blive politianmeldt, og dømt for urigtige eller æreskrænkende udtalelser.

Ytringsfrihed.

Du kan mene at du har ret til at ytre dig, det kan du have ret i, du har lov til at sige din mening.

Men du har også et ansvar, og ytringsfriheden er ikke en ubegrænset ret. Private og følsomme oplysninger om andre personer, navn er ikke nødvendigt, det er nok at andre kan finde ud af hvem det handler om. Det er nok til at give en straf.

Når man læser kommentarer på Facebook, det gælder også Facebook siden” Os der bor på Birkeparken”, er det som om, mange som kommer til tasterne lige som taber hovedet, det kan ikke skrives grov nok.

Hvorfor ikke bruge vor gode side, så det er er sjov at læse det.

 

Vi har i afdelingsbestyrelsen haft indkaldt til et hastemøde, grunden var et indlæg om et problem mange har, nemlig myrer.

Der kom mange gode forslag, der kom også en enkelt som synes det var sagen at svine vor vicevært til, det fik afdelingsformanden til tasterne og bede om at kommentaren straks blev slettet igen, ellers vil der blive indgivet en politianmeldelse fra boligforeningens side.

Der er taget kopi af siden inden administrator slettede tråden omkring myreproblemer.

Administrator handlede korrekt og slettede tråden, det er en af de opgaver som følger med, hvis man vil administrere en side hvor andre kan kommentere. Man er som administrator ansvarlig for at der ikke kommer kommentarer som er ulovlige og krænkende. Der er nok en del som ikke ved at, selv en administrator kan blive straffet for ikke at reagere på ulovlige kommentarer.

Der er nok også mange som ikke tænker på, at ved ikke at opføre sig anstændig sætter man en person i en dårlig situation, en som bruger mange timers gratis arbejde på at styre en Facebook side til gavn for så mange.

Aksel gav op, det var en skam, hjælp nu de 2 piger som har overtaget et vanskelig arbejde med at få en Facebook side til at fungere her på Birkeparken.

Vi har på bestyrelsesmødet drøftet situationen, og vor holdning er at vore ansatte i boligforeningen skal kunne arbejde her i afdelingen, uden at blive svinet til på et medie som Facebook, hvor de endda ikke selv kan se det.

Der er fuld opbakning til en skrap linje, ingen skal svine boligforeningens ansatte offentlig til uden de risikere en straf, det håber vi også er vore beboeres opfattelse.

Det er vedtaget af afdelingsbestyrelsen at sende sagen til organisationsbestyrelsen for de også kan drøfte emnet, hvad vore ansatte skal lægge ryg til.

 

Affald på kørebanen

Der er på afdelings mødet i april under eventuelt givet udtryk for at det er et problem, at renovationsfolkene fra Mammen ikke samler op hvad de spilder når de tømmer vor affaldsspand, der var flere som synes det er noget svineri.

Der har nu været lidt tid til at kikke på forholdene, når man ser de skraldespande som udsættes til tømning, er det ikke svært at se hvorfor der spildes en del her i afdelingen, og det er ikke kun her i afdelingen der er problemer.

Der spildes der hvor skraldespandene er topfyldte og låget ikke kan lukkes, de steder hvor skraldespanden er fyldt normalt er der ingen problemer.

Bliver reglerne fra Arwos fulgt af renovationsfolkene, skal de lade en spand som er overfyldt stå, så er det beboeren som selv skal få den kørt til tømning.

Problemerne er nok at, folkene som kommer for at tømme vore skraldespande er for flinke og tager spanden med, det bliver de så kaldt svin for, fordi de ikke samler det spildte op. Men hvem er det ligesom der ikke har fulgt reglerne, og faktisk er skyld i at der spildes.

Tænk lige lidt over det, fyld kun så låget kan lukkes, og lad os få en ren afdeling.

Er din affaldscontainer for lille, så skal du henvende dig på kontoret og bestille en større som svarer til det affald du har, du bliver så registreret og betaler for den størrelse, som passer til din husstand.

Alle ønskes en god sommer, og lad os så samarbejde om er ren og god afdeling, hvor også boligforeningens ansatte kan føle sig tryg ved at komme og arbejde.

Hilsen og god sommer

Afdelingsbestyrelsen,

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

31.05 | 09:53
Beboernes side har modtaget 15
03.05 | 11:38
Fælleshuset har modtaget 16
17.02 | 15:24
Referater har modtaget 1
05.01 | 20:28
Plantegning boliger har modtaget 3
Du kan lide denne side